Søgeordsanalyse – Prioritering af søgeord
20/11/2020
SEO
Der kan være flere søgeord bag samme søgehensigt. Du kan ikke gå efter dem alle lige meget. Du bør derfor prioritere dem og inddele dem i følgende grupper:
- Primære søgeord (kritisk betydning)
- Sekundære søgeord (vigtige, men ikke kritiske)
- Tertiære søgeord (relevante, men ikke vigtige)
- Relaterede søgeord (relaterede ord, synonymer og udtryk)
Når du har fundet dit primære søgeord, skal du finde de ord, som "passer til" dit primære søgeord, og som du kan og vil optimere den udvalgte landingsside mod. Google bliver bedre og bedre til at forstå sammenhængen mellem ord, og det er derfor ikke nødvendigt at have en unik URL til hvert søgeord. Derfor kan du med fordel bruge sekundære søgeord og/eller relaterede søgeord også.
Når du har lavet en liste med søgeord, er du klar til at gå i gang med dit optimeringsarbejde. Kig på din websides sider: Er der eksisterende sider/kategorier/produkter, du kan optimere? Eller skal du i gang med at skrive flere artikler og blogindlæg eller tilføje nye kategorier?